JAMEN, HVAD ER ET
GODT SPROG?

Jeg
har prøvet det mange gange: Én fortæller mig, at hun netop er
blevet færdig med at læse en roman, og at den var ‘ godt
skrevet’.

Det
er vældig inspirerende at få boganbefalinger fra sine venner, så
gang på gang har jeg efter sådan en udtalelse skaffet mig den
pågældende roman og læst den. Nogle gange har jeg været helt enig
i vurderingen og været glad for anbefalingen, andre gange mindre
eller slet ikke enig.

Min
begejstring eller mangel på samme er ikke delt op i ‘sprog’ og
‘indhold’. Den gælder helheden, og hvis jeg taler om ‘godt skrevet’,
så taler jeg om noget ganske bestemt. Nok især om overraskende
metaforer:

‘…
hår så sort, at man fik lyst til at sy noget af det …’

‘…
infiltret i sin faldskærm, som bærer ham oppe med luftblærer i
faldskærmens glasgule stof …

Wau!
siger jeg så, mens billederne myldrer frem i mit hoved.

Eller
jeg taler om sproglig variation. Om passende sprogligt niveau i
forhold til indholdet. Om minimal brug af klichéer.

Selv
om mange nok vil være enige med mig i det positive i lige netop dét,
må der være mere på spil, når det kommer til ‘godt skrevet’. Jeg
kan i al fald sjældent genkende mine vurderinger af sprog hos mine
læsende venner, og undrer mig gang på gang over, hvad det mon er,
som gør, at de vurderer noget som ‘godt sprog’.

Min
undren gælder også fx prisbelønnet, anmelderrost litteratur. Åh,
den-og-den roman er skrevet så-og-så godt, hører eller læser jeg.
Jeg har skaffet mig og læst de pågældende bøger, eller jeg har
stået på biblioteket og pluklæst det ene og det andet ‘fremragende
skrevne’ værk og ledt efter der, hvor det fremragende steg op af
siderne. Jeg ved ikke af, at jeg har fundet det.

Kort
sagt: Jeg forstår ikke indholdet af ‘skrevet godt’/ ‘godt sprog’.

Jeg
har selvfølgelig gjort mig en række overvejelser:

Det
gode sprog kan betyde letløbende. Uden klichéer. Varieret. Det kan
være overraskende, og vældig billedskabende i netop mit
hoved (- mens det ikke nødvendigvis også er det i dit – jf.
ovenstående eksempler).

Sproget
kan formidle indholdet på en passende måde: replikker lyder
autentisk som replikker, overvejelser som troværdige overvejelser og
beskrivelser er beskrivende. Der jongleres fermt mellem talesprog og
skriftsprog. Fremmedord bruges i nødvendigt omfang og ellers ikke.

Eller
kan det være sådan, at ‘godt sprog’ er et sprog, som svarer til
tekstens indhold? Ikke bare, så de ikke siger ‘fuck’ i en
middelalderhistorie, men sådan, at sprogtonen understreger og måske
forstærker historiens tid, sted, persongalleri og/ eller tema?
Hjælper mig læser til at blive ført derhen, hvor historien
befinder sig? Ordenes farve smitter af på indholdet på en passende
måde?

Jeg
skrev engang en opgave om I.P.Jacobsens Pesten i Bergamo og
optalte bl.a. hans brug af vokaler. Jeg fandt ud af, at han ‘malede’
med sine vokaler, sådan, at der var overvægt af runde vokaler i
visse afsnit og af spidse vokaler i andre – afhængigt af indholdet.
Det gjorde mig stum af beundring.

Jeg
kender lyrikere, som i deres digte bevidst anvender U’ets karakter af
krukke, O’ets karakter af lukket form, I’ets spidshed. Jeg beundrer
den detaljerede opmærksomhed, men mener, at det ikke er her, ‘godt
skrevet’ nødvendigvis fremtræder.

Hvad
er ‘godt skrevet’?

‘Elendigt
skrevet’ kan jeg lettere definere. For mig er sproget dårligt, når
det er ensformigt, klichéfyldt, rummer sætninger, som er så
besværligt konstruerede, at jeg må læse dem flere gange for at
forstå indholdet. Dårligt sprog kan være overfyldt med tillægsord,
og det kan være overforklarende og tage min egen mulighed for
indlevelse fra mig. Dårligt sprog kan være utroværdigt i forhold
til indholdet, eller det kan være krukket og benytte sig af
fremmedord eller vendinger, som virker konstruerede og lugter af pral
(- eller usikkerhed).

Dårligt
sprog kan jeg genkende. De fleste bøger, som jeg læser, er ikke
dårligt skrevet – jf. beskrivelsen herover. Men hvad er ‘godt
skrevet’? Er det sprog, som netop ikke lider af førnævnte
dårligdomme? (Som andre læsere vel ikke behøver at være enig med
mig i …) Eller er det sprog udstyret med særlige kvaliteter, som
jeg blot ikke har fået øjnene op for?

Hjælp!